Tag på ferie eller besøg i Nakskov - men pas på, det kan være at du bliver forelsket i byen og indbyggerne. Her er et udpluk af overnatningsmuligheder i og omkring Nakskov.

Hotel Harmonien

Centralt beliggende i Nakskov har Harmonien modtaget gæster siden 1854. Vær med på rejsen tilbage til storhedstiden af dette historiske sted.

Hotel Skovridergaarden

Ved parkområdet Svinglen i Nakskov finder man Skovridergaarden, der tilbyder en bred vifte af arrangementer som selskaber, kurser, mindre konferencer, receptioner, overnatninger, weekend- og golfophold og diner transportable etc.

Hestehovedet Feriehuse

Hestehovedet er et ferieområde i udkanten af Nakskov, hvor du finder restaurant, badestrand med smuk badebro, lystbådehavn, minigolf, legeplads, strandtorv, ishus og campingplads. Her kan du overnatte i luksus feriehytter med plads til 6 personer.

Albuen Strand Camping

Albuen er den tange eller krumodde, som definerer Lollands sydvestkyst og er et helt exceptionelt naturområde, hvor man kan gå de 6,5 km. ud til Albuen fyr. Ved albuen kan man overnatte på Albuen Strand Camping, hvor der både er hytter, pladser og masser af aktiviteter.

 

Onsevig Camping

På den nordvestlige del af Lolland finder du den lille kystlandsby Onsevig, hvor du kan overnatte i hyggelige omgivelser på Onsevig Camping, hvor der båder er plads og dejlige hytter. Det er desuden her du finder yderst anbefalelsesværdige gastronomiske oplevelser hos Restaurant Den Fuldkomne Fisker, hvor Hanne og Carl finder de lækreste lokale sæsonfødevarer og tilbereder dem med inspiration fra deres ture til Marokko.

 

Vandrerhjemmet Gorvannsminde

I udkanten af Nakskov, med udsigt over markerne og tæt på Tårs færgehavn, finder du dette vandrerhjem, hvor der også er legeplads og gode muligheder for vandreture.

 

Vindeholme Slot

Vindeholme Slot ligger ved kysten syd for Nakskov og tilbyder forskellige løsninger til både små og store selskaber. Herudover er der også rig mulighed for overnatning, så I kan få den fulde oplevelse af den adelige historie slottet besidder.

 

Vejrø

En af Danmarks mindste øer, Vejrø på blot 155 hektarer, ligger i Smålandsfarvandet tæt på Fejø. Øen er privatejet og blev købt af Kim Fournais i 2005. Her finder du Hotel Blæsenborg, Karlekammeret, fire gæstehuse, Restaurant Skipperly, en regenerativ landbrugsproduktion, jagtmarker, landingsbane, lystbådehavn og flere både til transport af gæster til og fra øen. 

 

Western Camp

I Kramnitze på Lollands sydkyst kan du virkelig komme til det vilde vesten på Western Camp. Her kan du overnatte på campingpladsen eller leje en hytte, men vær forberedt på at saloonen kan blive røvet når som helst af pisksvingende pistolslyngere, som ridder gennem pladsens torv. Her er også ofte livemusik og linedance arrangementer.